NYHED: Super flotte Sandstone-fliser støbt i beton, så de kan klare det nordeuropæiske klima, men med de klare og varme ørkenfarver, der er kendetegnende for ørkener i Afrika. Ørkenstenene er støbt med en let struktureret overflade, dette giver et mere naturligt udtryk, dog ikke mere end at ørkenfliserne stadig er nemt at renholde.
Ørkensten er beton versionen af Sandstones. De kendetegnes ved varme klare farver, der skifter kulør, alt efter lysindfaldet, om det regner eller er en dejlig lys sommerdag. Den smukke glød changerer fra lys sandfarvet, over rosa, til lys brun i de mørkeste toner. Fordelen ved beton "sandstones" er, at du selv kan have indflydelse på, hvilke farver du ønsker på dine Ørkensten, og hvor mange af hver. Standard farvemixen består af ca. 50 % rosa, 25 % lys brun og 25 % sandfarvet. Hvis du ønsker at udelukke den ene af farverne, kan det produceres specielt til dine Ørkensten. Vores motto er: "Alt kan lade sig gøre!" Og skal du bruge mere end 50 m2, er det uden meromkostninger.
Pris 310,00 kr. inkl. moms pr. m2 uanset størrelse.
Ørkensten produceres i 3 forskellige størrelser. Ørkensten kan bestilles i vores standard blanding, hvor der indgår ca. 1/3 del af hver størrelse. Eller du kan bestille størrelserne hver for sig her: 60x60x6 60x40x6 40x40x6 20x40x6
Herunder er et eksempel på en standard blanding. Samme belægning er vist i vores udstilling.
Ørkensten/Sandstones af beton kan anvendes både på terrasse og i indkørsel. Frostsikkerkvalitet og 5 års garanti er en selvfølge.
Lægningsvejledning finder du her: Ørkenstensvejledning
Det er vigtigt at få blandet farverne korrekt, og her er et bud på hvordan det gøres bedst:-)
Hvis du vælger en standard blanding af Ørkensten vil farverne bestå af ca. 50 % rosa,
25 % lys sand og 25 % brun.
De rosa og brune farver er blandede ved levering, en del af fliserne er tofarvede. Den lyse sand står for sig selv. "Grav" dybt ned i pallerne, og tag en "stak" ad gangen.
Åben flere paller og tag fra flere paller ad gangen. Det ser lidt rodet ud, det skal jo være skidt, før det bliver godt igen - som man siger.
Bland farverne rigtig godt.
"Grav" dybt ned i pallerne.
Tag fra flere paller ad gangen.
Sørg for at underlaget har den rette bæreevne.
Pas hele tiden på retningen og hold øje med at farverne bliver blandet godt.
Retningssnore eller som her en retskinne er vigtigt.
Der skal være fald på belægningen så regnvand kan rende af.
Nu skal det ikke være alt for nemt, så vi har valgt at lægge et spejlbassin ned i belægningen.
Bassinet har samme modul mål som fliserne.
Og vi har husket at lægge bassinet på tværs af faldet på belægningen :-)
Tilpasninger kan skæres med en vinkelsliber.
Fugeafstand er vigtig for holdbarhed.
Jo større flise des breddere fuge - fugeafstanden kan sikres med en spartel inden fugesandet fejes i. Husk der kommer ikke mere ukrudt i fugen af at fugen er bred. Tværtimod bliver der mere plads til en god fuge, som er meget nemmere at holde ren, end hvis fugen er ufuldstændigt fyldt.
Til sidst fejes fugesand i fugerne, det er meget vigtigt at fugerne fyldes korrekt. Vi anbefaler Danfugesand, det virker ukrudthæmmende og har den korrekte kornstørrelse til denne belægning.