Vinterglatte belægninger - vejsalt eller grus?

Vejsalt er danskernes foretrukne middel, når sne og is lægger sig på fortove og havestier. Men salt kan skade alt fra havefliser, til planter og grundvand.

 

 

 

Så meget salt bliver der strøet på vejene, på et område af denne størrelse, i løbet af en hård vinter. (kilde: © Københavns Universitet)

 

 

2 ud af 3 danskere bruger vejsalt. Desværre er det skadeligt for miljøet. Vi kunne lære noget af vores nordiske venner, der ofte bruger grus.

Selvom det er billigt og let at bruge skal man tænke sig om, før man strøer salt ud i indkørslen eller på havegangen, for ulemperne ved vejsalt kan have store konsekvenser for miljøet.

Salt:

  • Ødelægger og ælder overfladen på havefliser og kan i værste fald give huller i fliserne.
  • Er giftigt for træer, buske og andre planter.
  • Får metal på biler og cykler til at ruste.
  • Tørrer huden ud på katte- og hundepoter.
  • Sætter grimme rande på fodtøj og kan ødelægge gulvet, hvis det slæbes med ind i huset.
  • Er miljøskadeligt, da det belaster grundvandet, ødelægger jorden og er skadeligt for naturen langs veje og i søer og vandhuller.

 

Her ses skader på planter efter saltning.

De fleste skader ses ofte først i den efterfølgende sommer.

 

 

Hvad kan man så gøre, når vinteren er over os med frost og kulde?

I de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt at fjerne sneen med skovl eller skraber, men underlaget kan være så glat, at det bliver nødvendigt at gøre noget ekstra.

Vi anbefaler grus!

Grus (der IKKE er tilsat salt) er en langt bedre løsning. Grus smelter ikke isen, men virker i stedet ved at lægge sig som et skridsikkert lag oven på sneen og isen. Grus er meget anvendt i de øvrige nordiske lande, først og fremmest fordi det er billigt og miljøvenligt, men også fordi det er nemt at håndtere. Husk blot at feje gruset sammen igen, da det ikke må ligge på belægningen alt for længe. Gem det tørt i nogle spande og genbrug det til næste vinter.

Eksempel på hul i betonflise forårsaget af overdreven saltning.

Top