Vore anbefalinger skal betragtes som retningsgivende. Egne forsøg til undersøgelse af optimal anvendelse er nødvendig. Da anvendelsesforholdende hos brugeren ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os et ansvar for de resultater, som en bruger måtte opnå ved anvendelsen af produktet. Det påhviler altid brugeren at foretage de i hans tilfælde nødvendige forholdsregler for at efterleve gældende regler. Opstår der tvivl om produktets egenskaber eller anvendelse, skal producenten straks kontaktes: Bencon A/S 87827262
Frandsens Cementstøberi anbefaler:
Det er meget vigtigt at belægningen bliver mættet godt, da vand ellers kan trænge ind. Den anbefalede mængde til nye belægninger er ca. 100 - 125 g/m2. Ældre belægninger kan have en mere "åben" overflade og derved opsuge mere coating end en ny belægning. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at afsyre nye belægninger mildt inden påføring af imprægnering. Lav en prøve et afsides sted. Vi har opnået de bedste resultater ved påføring med en god langhåret malerrulle.